Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig Fжrd
Hans eeneste Sorrig vжre at han intet fandt
Som vaer een Taare vжrdt
Til han Medynk saae
I hendes Шine, der alt Lius vaer tendt
Der al Glжde snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun kiжndte Haabet brast
Han viiger for hendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende med Hiжrtenskiжr
Men hendes Ild ligger sort & dшd
Ondskab qvalte hver een Glшd
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een mжcktig Brand
Aff Had & Elskov & tungsindigt Haab
Nyfшdt bжres Maanen frem
Ofver det Sind som her bleff rшfved
Aff dend mшrcke,
Magi paa hende шfved
Med rжdde Skrit mod ham -
dybt berшrt:
Hun:
"Du diefvlens Sendebud,
som bжrer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du nжring for min Siжl, som dшr;
Gaae ey bort, o Skygge, fшr
Ieg viiser Kiжndsler som ieg hafvde Angst
For at nжre fшr ieg bleff din Fangst"